Krystal healing

Smykkestens betydning og virkning

Sten og krystaller udstråler energier, der sætter gang i de samme energier i vores tanker, følelser.

Hver gang, du tiltrækkes af en bestemt sten, vil den fortælle dig, hvad du vil have godt af at arbejde med, og når du bærer den på dig, vil den hjælpe dig i din proces.

 

Krystalhealing

Den vigtigste form, den mest essentielle form for healing, er den vi giver os selv via vores personlige udvikling. Dette kan vi bruge krystallernes energi til; de vil stimulere forskellige følelser og karaktertræk, så disse fremhæves, og vi bliver bedre til at bruge dem i hverdagen.

Vore fysiske legemer består af fine svingninger, ligeledes består de forskellige sten af svingninger. Når vi kommer i kontakt med krystallerne, påvirkes vi af deres svingninger. Hver eneste krystal indeholder og udstråler forskellige vibrationer, der igangsætter de samme vibrationer i vores krop og sind. Man kan ved en god healing få stimuleret de vigtigste af ens bedre karaktertræk og evner. Disse gennemstrømmes af livskræfter af en højere svingning, hvilket bevirker, at det bliver lettere for os at bringe dem frem i vores dagsbevidsthed og bruge dem i vores hverdag.

Hver gang, du tiltrækkes af en bestemt sten, vil den fortælle dig, hvad du vil have godt af at arbejde med, og når du bærer den på dig, vil den hjælpe dig i din proces.

Krystallers virkning udgøres af tre følgende ting:

  1. Evnen til at modtage og videresende et signal eller vibration
  2. Farvevibrationen
  3. Mineralerne

Du kan sammenligne effekten med en stemmegaffel. Når du slår en tone an på stemmegaflen (krystallen), vil klaveret (personen) stemme i med samme tone/vibration. Så alt efter typen af sten, farve og mineral vil man kunne opnå en bestemt reaktion.

Krystaller også kaldet kvarts har en særlig evne til at modtage og videresende et signal. Derfor bruges kvarts både i computere, radioer, tv og ure. Hver stenart udstråler sin helt bestemte vibration, en tanke-følelsesmæssig vibration og en eller flere farvemæssige vibrationer. Det er disse frekvenser, vi kan gøre brug af.

Farver er også vibrationer. Enhver farve er også en energivibration. F.eks. vibrerer den røde varme farve med en rolig, men intens vibration, hvorimod den violette vibrerer med en meget hurtig/flygtig vibration. Blinde mennesker kan mærke forskellen på varme og kølige farver.

Kort fortalt svarer hver farves vibration til de forskellige energicentre (chakraer) i kroppen, som repræsenterer forskellige fysiske som psykiske relationer. Det betyder, at røde sten har en langt roligere virkning end violette. Man kan sige, at den røde sten, som jo påvirker vores nederste energicenter (rodchakraet), har relation til vores fysiske form og hverdag mens violette sten med deres hurtige og flygtige energi påvirker vores øverste energicenter (kronechakret) og står i direkte kontakt med vores tanker, visioner og drømme.

De mineraler som stenene indeholder, har også en effekt, som vi bl.a. kender dem fra den homøopatiske medicin. En del homøopatisk medicin bruger krystal- ædelstens- og metalenergi. Det gør mange producenter af blomstermedicin også, essenserne fremstilles her med vibrationer fra krystallerne og kaldes under ét vibrationelle essenser.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
Få din 10% velkomstkode nu!
Tilmeld dig nyheder og gode tilbud og få 10% velkomstrabat. Minimumsbeløb kr. 495,-. Gælder ikke nedsatte varer og kurser. Du vil modtage din rabatkode på mail. /InkaDesign
ErrorHere